Anmeldelser

Bare en dag uden

Bare en dag uden
Uden at lide og længes
Længes og savne
Savne og græde
Græde over min sjæleven

‘Bare en dag uden’ af Wenche Thinnesen Vogtmann, s. 134

Titel: Bare en dag uden

Forfatter: Wenche Thinnesen Vogtmann

Forlag: Brændpunkt

Antal sider: 197

Udgivelsesdato: 5. oktober 2021

💜💜💜💜🤍🤍

Bagsidetekst:

Livet for Maja, 14 år, ændres drastisk, da hendes far ender i fængsel. Tilbage er en hverdag præget af ensomhed, skam og løgne. Kun på engen finder hun det, hun søger. Men hvor længe kan hun tillade sig at blive der, uden det vækker for meget opsigt? Og kan hendes løgne forblive løgne til evig tid?

Hvert år oplever ca. 4.000 børn og unge i Danmark at have en forælder i fængsel. Det svarer til, at omkring fem-seks procent af en årgang har en forælder, der afsoner en kortere eller længere dom i løbet af deres barndom. Kilde: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

I bogen følger vi den 14-årige Maja, hvis far sidder i fængsel. Derfor er der kun Maja, hendes lillebror og deres mor tilbage derhjemme. De er alle sammen mærket af farens fravær, men ingen taler rigtigt om det, så Maja må selv forsøge at navigere i den blanding af savn, skam, vrede og ensomhed, der fylder hende.

Maja savner sin far, som ikke længere er en del af hendes liv i hverdagen, og som hun kun kan se i kort tid ad gangen til de faste besøgstider i fængslet. Selvom familien prøver at skabe hyggelige stunder og lade som om, at alt er godt, er det umuligt. For det er kun tre af dem, der får lov at gå ud ad døren og tage hjem, når vagten banker på og fortæller, at besøgstiden er slut.

Maja har ikke længere venner med hjemme, fordi hun ikke vil have, at de opdager, at hendes far ikke er der. Hun har fortalt en løgn ovre i skolen, da dem fra klassen begyndte at spørge ind til, hvorfor det altid kun var hendes mor, der var med til arrangementerne. Men faren skal sidde i fængsel i fire år, og er det overhovedet muligt at holde løgnen kørende så længe?

For at flygte fra den nye virkelighed skaber Maja ’engen’, som hun kan flygte til, når hun har brug for en pause fra verden. På engen bliver hun ikke mobbet, hun er ikke ensom og hun er altid godt tilpas. Hun fortæller sin far om engen og får lov at male den på væggen på sit værelse.

”Gå glædeligt ombord i drømmene. De er til fri afbenyttelse”

‘Bare en dag uden’ af Wenche Thinnesen Vogtmann, s. 194

Engen og malerprojektet giver Maja et sted at søge hen, når det hele bliver for meget. Beskrivelserne fra engen er så fine og skaber en drømmeverden, der tydeliggør, hvor svært det er for Maja at være i den virkelige verden. Majas far er den eneste, der forstår, hvad hun mener, når hun taler om engen. Han spørger interesseret ind til den og kommer med input, da hun skal finde ud af, hvordan hun bedst kan indfange alle dele af den på væggen i sit værelse.

Bogen hopper direkte ind i Majas hverdag og skildrer, hvordan børn oplever det, når de har en forælder i fængsel. Det sætter ekstra fokus på netop emnet, som er så vigtigt – og desværre genkendeligt for alt for mange børn og unge. Jeg synes, at forfatteren lykkes virkelig godt med at skildre situationen fra barnets vinkel. Hvordan børn alt for tit forsøger at klare sig selv alt for længe – og hvordan de voksne tit ikke lytter, når der endelig bliver fortalt eller bedt om hjælp.

Bogen veksler mellem, at Maja er i virkeligheden og på engen. Det giver en god fornemmelse af, hvordan hun hele tiden forsøger at flygte for at beskytte sig selv. I første omgang sad jeg lidt tilbage med en følelse af, at jeg ikke kom helt dybt nok ind til for alvor at forstå og være i stand til at sætte mig ind i Majas tanker og følelser. Men det var måske også netop pointen. At jeg, som ikke har prøvet det på egen krop, ikke kan forstå, hvordan det er.

Men efter at have summet over bogen i noget tid kunne jeg godt mærke, at den alligevel havde sat et dybere aftryk, end jeg lige havde regnet med. Særligt engen er blevet ved med at komme tilbage til mig, fordi tematikken sagtens kan tages op på et mere universelt plan. Jeg tror, at vi alle sammen – i større eller mindre grad – har behov for at have vores egen udgave af engen; et sted vi kan søge hen, når vi har brug for at være os selv. Det er ikke kun børn med forældre i fængsel, der føler sig ensomme, forkerte, efterladte osv. Der er masser af udfordringer, som kan være svære at tackle – særligt for børn og unge. Og jeg synes, at denne bog er en rigtig god påmindelse om, at vi alle sammen skal være ekstra opmærksomme på, om folk omkring os forsøger at række ud efter hjælp, men ikke ved hvordan de skal gøre det.

Lineraturen giver ’Bare en dag uden’ af Wenche Thinnesen Vogtmann 💜💜💜💜🤍🤍

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.